Bål og madlavning

Sådan laver du din første seasoning på din stegeplade fra Thymetal

Sådan laver du din første seasoning på din stegeplade fra Thymetal

For at få mest muligt ud af din nye stegeplade er det vigtigt at give den en god første seasoning. Heldigvis er det ikke svært – og resultatet er en stærk og holdbar belægning.

Vi anbefaler ovn / grill metode, som giver et pålideligt resultat:

Rengør stegepladen

Vask stegepladen i varmt vand med lidt sæbe, for at fjern det beskyttende olielag fra stegepladen.

Varm stegepladen op

Sæt stegepladen på lav varme i 2-3 minutter, for at åbne stålets pore

Smør med olie 
Tag stegepladen af varmen. Fordel et meget tyndt lag olie på både inderside og yderside med køkkenrulle.
Tør efter med et nyt stykke køkkenrulle – pladen skal se næsten tør ud.

I ovnen
Sæt stegepladen med bunden op af i ovnen på midterste rille.
Varm ovnen op til 240 °C
Lad stegepladen stå i en time. Der kan komme lidt røg – det er helt normalt.

Afkøl
Sluk for ovnen, og lad stegpladen køle helt af derinde.

Gentag
Vil du have en endnu stærkere belægning, kan du gentage processen flere gange. Du behøver ikke vaske stegepladen imellem – påfør blot et nyt tyndt lag olie og gentag.

Bemærk: Din stegeplade vil ændre farve, efterhånden som du giver den seasoning og bruger den. Det er helt naturligt – og det, der gør din pande unik.

 

Sådan rengør du stegepladen efter brug

Skrab madrester af med en stiv spartel eller børste.

Tør overfladen af med køkkenrulle eller en fugtig klud.

Sørg for at stegepladen er helt tør.

Smør derefter et meget tyndt lag olie på pladen – det beskytter mod rust og bidrager til at opbygge en endnu bedre non-stick overflade, når pladen opvarmes næste gang.

 

Sådan beskytter du stegepladen mod rust

Sørg altid for, at stegepladen er helt tør efter brug

Smør overfladen med et tyndt lag olie

Undgå at bruge sæbe til rengøring

Opbevar pladen et tørt sted

 

Opfriskning af stegepladen

Rengør pladen grundigt.

Påfør et meget tyndt lag neutral olie (fx raps- eller solsikkeolie).

Sæt pladen i en forvarmet ovn ved ca. 240 °C – eller i grillen – i 35-45 minutter.

Lad pladen køle helt af.

Gentag evt. processen 2-3 gange for at opbygge en ekstra stærk non-stick overflade.

 

Tidligere
Sådan vælger du det rigtige bålfad til haven
Næste
Stegepladens fordele